Menu Luk

Haslev Stationsby

I 2020 fejrer vi, at det er 150 år siden, det første tog kørte ind på Haslev Station.

Haslev by, der i 1870 udelukkende bestod af en kirke og en række gårde ved gadekæret, blev med stationens åbning den 4. oktober som forvandlet. For med toget kom nye muligheder og mennesker med nye ideer til byen.

Haslev udviklede sig på kort tid fra at være en landsby med 653 indbyggere til en stationsby, en handelsby, industriby, institutionsby og skoleby.

Mange af de tiltag, der bragte byen ind i den moderne tidsalder kan tilskrives erhvervsmanden Carl J. Ulrich. Han betegnes af mange som ”Haslevs grundlægger”.

Carl J. Ulrich og Jernbanehotellet (tv) Stationen (th)
Billede fra perioden 1890-1910. Til venstre ses Jernbanehotellet. Til højre ses Haslev Station. Fotografen er ukendt

Fra landsby til stationsby

Da stationen åbnede i 1870, slog Bregentveds godsejer Frederik Georg Julius Moltke dørene op til en ny kro på Stationspladsen med tilhørende rejsestald og købmandsforretning.

Efter få år købte Carl J. Ulrich først købmandsbutikken, kroen og rejsestalden. Så købte han jord, som blev udstykket til byggegrunde på østsiden af den jordvej, der blev anlagt mellem stationen og kirken. I løbet af få år voksede de to dele sammen til en langstrakt lille by med huse på begge sider af jordvejen, som blev kaldt Jernbanegade.

Byen bredte sig hastigt og allerede i 1911 var Haslev blevet Danmarks største stationsby med 3.668 indbyggere.

Haslev Stationsplads
Stationspladsen 4-10, Haslev, C. J. Ulrichs Købmandshandel fra før sammenbygning med Nørregadefløjen, år 1905. Fotografen er ukendt.

Handels- og håndværksbyen

Haslev fik dagblade, pengeinstitutter, arbejdspladser og en langt bedre infrastruktur. De mudrede gader blev brolagte, og byen blomstrede med mange handlende, der hurtigt fik selskab af både håndværksmestre og småindustri.

Haslev var, på grund af infrastrukturen, et attraktivt sted at etablere både håndværks- og andelsvirksomheder. Jernbanen revolutionerede både gods- og personbefordringen. Og postbefordringen flyttede fra Rønnede til Haslev.

Under indflydelse fra Carl J. Ulrich fik Haslev både telefonforbindelse til Køge, elektrisk lys i huse og på gaden, en teaterbygning, et mejeri, et svineslagteri og meget, meget mere.

Jernbanegade i Haslev
Jernbanegade, set fra syd, som gaden så ud i år 1920. I forgrunden til venstre ses Jernbanegade 48A, Hotel Axelhus' rejsestald og Jernbanegade 46, mejeribestyrerboligen. Fotografen er ukendt.

Skolebyen

Haslev har i mange år været kendt som skoleby. I 1879 blev det første missionshus bygget. Med tiden fik det følgeskab af en række skoler, der alle var forankret i Indre Mission: Haslev Højskole, Haslev Haandværkerhøjskole, Haslev Seminarium, Haslev Gymnasium, Haslev Landbrugsskole og husholdningsskole, Haslev Udvidede Højskole og senere Haslev Teknikum.

Mange af skolerne findes ikke længere som institutioner i Haslev. Men bygningerne består og bruges i dag til andre formål. For eksempel er Haslev Seminarium blevet en kommunal administrationsbygning og kulturhus.

Seminariet Søndergade 12 - 14, Haslev
Haslev Seminarium, Søndergade 12 - 14. År 1910. Fotografen er ukendt.

Haslev i dag

Haslev er i dag en udpræget villa- og pendlerby med knap 12.000 indbyggere, og byen vokser stadig.

Togforbindelsen mod København er fortsat en vigtig dynamo. I de kommende år kan elektrificeringen af jernbanen og kortere rejsetider atter komme til at sætte nye standarder for Haslevs vækstpotentiale og muligheder.

Se de vigtigste begivenheder i Haslevs historie hos Faxe Kommunes Arkiver